✓ 1-5 dages levering ✓ Fri fragt over 1.200 kr. ✓Sikker betaling

Girard Corton Grand Cru "Clos du Roi" 2020

En virkelig topvin fra Girard. Fra Grand Cru-marken "Clos du Roi" i Corton - den eneste røde Grand Cru-mark i Beaune. Vinstokkene er i gennemsnit 40 år gamle og står i kommunen Ladoix-Serrigny på Corton-højen, med sydvestlig eksponering og kalkholdig lerjord. Clos du Roi-parcellen har en unik position på højen, som giver vinene en særlig elegance, dybde og koncentration. En karakteristisk kombination af kraft og finesse.

Vinen er lagret 15 måneder på egefade, heraf ca. 50% nye fade. Farven er lys rubinrød, brillant og klar. Vinen er rund og frisk med silkebløde tanniner – en super balanceret vin. I næsen og i munden møder du noter af mørke bær og krydderier, sammen med et klassisk strejf af jord og skovbund. Rundhed, friskhed og kraft går hånd i hånd med de smidige, silkebløde og opulente tanniner i en flot og harmonisk helhed.

Vinen vil helt sikkert udvikle sig flot og med tiden få endnu blødere tanniner, mens nye smagsnuancer opstår.

Servering

Serveres ved 15-16 grader.

Perfekt til

Stegt vildt, andebryst med appelsinsauce og modne, lagrede oste.

Vores vurdering

En topvin med perfekt balance mellem kraft og finesse. En Grand Cru med stort udviklingspotentiale og flot lagringspotentiale.